Gå til indholdet
🎨 Kreaværkstedet

Kreaværkstedet: idéer, du laver i den virkelige verden

I Kreaværkstedet på hotellet finder du 100 guides til kreaprojekter, som du laver derhjemme med papir, perler, farver og ting fra genbrugsspanden. Spillet giver idéen og viser vejen trin for trin. Selve projektet laver du med dine egne hænder ved køkkenbordet.

Kreaværkstedet i Pixelland med arbejdsborde, farverige stole, reoler med materialer og staffelier

Fem borde med 20 guides hver

Værkstedet har et bord for hver slags krea. Gå hen til et bord, så åbner guiderne til lige præcis det. Hver guide fortæller, fra hvilken alder den passer, hvor lang tid den cirka tager, og om den er let, mellem eller svær. Der er 20 guides i hver af de fem kategorier, i alt 100.

Klip og klistrePapirkæder, collager, pop op-kort, masker og små papirfigurer.
PerlerPerleplader med mønstre, hvor du kan se, hvor mange perler af hver farve du skal bruge.
TegningTegneøvelser trin for trin, fra enkle dyr til skygger og perspektiv.
FoldningOrigami og foldede figurer: både, fugle, æsker og flyvere.
GenbrugNyt liv til mælkekartoner, glas, toiletruller og gamle blade.

Sådan virker en guide

Hver guide starter med en liste over det, du skal bruge. Så følger trinene ét ad gangen med en lille tegning, der viser, hvordan det skal se ud lige nu. Du bladrer frem og tilbage i dit eget tempo. Mange guides har også et godt tip, og hvor der skal bruges saks, hobbykniv, lim eller strygejern, står der en sikkerhedsnote, så børn ved, hvornår de skal have en voksen med. Du kan gemme dine yndlingsguides med en stjerne og printe en guide, så den kan ligge på bordet, mens du arbejder.

På tavlen i værkstedet står ugens kreaprojekt, og Kreative Karla går rundt mellem bordene og giver idéer. Hun minder også om, at det ikke behøver blive pænt. Det skal være sjovt at lave.

Tag et billede af det, du har lavet

Når du er færdig, trykker du på Jeg har lavet den. Du får lidt mønter og XP, og så kan du tage et billede af dit projekt eller vælge et, du allerede har taget. Du kan også vælge, hvordan det gik: nogenlunde, godt eller rigtig godt. Billederne samles under din profil, sorteret efter dato, så du kan se, hvad du har lavet før, og om du er blevet bedre siden sidst.

  • Billederne er private. Kun du kan se dem, også når andre besøger din profil
  • Oplysninger som tidspunkt og sted fjernes fra billedet, før det gemmes
  • Du kan slette et billede når som helst, og alle billeder slettes, hvis profilen slettes
  • Det er helt frivilligt at tage et billede. Du får det samme for at lave guiden uden

Godt til en regnvejrsdag

Kreaværkstedet er tænkt som en bro ud af skærmen. Find en idé sammen med dit barn, læg tabletten fra jer, og find saks, lim og perler frem. Projekterne bruger ting, de fleste har derhjemme, og mange tager under en halv time. Værkstedet er åbent fra hotel-level 1 og ligger under Hotel-menuen. Læs også om Klodsværkstedet, hvor man bygger inde i spillet, og om gode aftaler om spilletid.

Spørgsmål og svar

Skal man lave projekterne inde i spillet?

Nej. Guiderne viser, hvordan man gør, men selve projektet laver man derhjemme i den virkelige verden. Bagefter kan man tage et billede af det.

Kan andre se mine kreabilleder?

Nej. Billederne er private og kan kun ses af dig. De deles ikke med venner eller andre gæster, og du kan slette dem, når du vil.

Koster guiderne noget?

Nej. Alle 100 guides er gratis, og du får endda lidt mønter og XP, når du har lavet en.

Læs også

Klar til at tjekke ind?

Det er gratis, og det tager under et minut.