Gå til indholdet
🍪 Cookies

Cookies og lokal lagring

Pixelland bruger ingen reklamecookies, ingen sporingscookies og ingen tjenester fra andre firmaer, der følger dig rundt på nettet. Vi gemmer kun det, der skal til, for at du kan logge ind og spille. Derfor spørger vi ikke om samtykke med et cookie-banner.

Lobbyen i Pixelland med receptionen, en sofa og gæster på det ternede gulv

Cookies, der skal til, for at du kan logge ind

En cookie er en lille tekstfil, som hjemmesiden gemmer i din browser. Pixelland sætter kun cookies, når du selv logger ind. De er nødvendige for, at hotellet kan huske, at det er dig, mens du spiller. De kan ikke læses af andre hjemmesider, og de bruges ikke til statistik eller reklamer.

NavnHvad den gørHvor længe
pl_sessHolder dig logget ind i spilletOp til 60 dage, eller til du logger ud
pl_parHolder en forælder logget ind i forælderloginetOp til 30 dage, eller til du logger ud
pl_brandHolder en virksomhed logget ind på siden til brandrumOp til 30 dage, eller til du logger ud

Det, spillet gemmer i din browser

Spillet gemmer også lidt i browserens lokale lager (localStorage) på din egen enhed. Det sendes ikke til os af sig selv, og det bruges kun af Pixelland.

  • En kopi af dit spil, så du ikke mister noget, hvis forbindelsen falder et øjeblik
  • Dine egne valg, fx lyd, hvilke beskeder du vil have, og et look, du er ved at sammensætte
  • Hvis du kommer via en invitation fra en ven: vennens kode i højst 30 dage, så I begge kan få mønterne. Den slettes, når mønterne er givet
  • Små ting, der gør siden nemmere, fx om du har lukket en forklaring, om du har valgt lyst eller mørkt tema på hjemmesiden, og om du har spillet på denne enhed før, så knappen kan hedde Spil nu

Statistik uden cookies

Vi tæller, hvor mange der besøger hjemmesiden og spillet, så vi kan se, hvad der bliver brugt. Det sker uden cookies. Vi gemmer ikke din IP-adresse, kun et kodet tal, der skifter hver dag, så vi kan tælle, hvor mange forskellige besøgende der har været. Der er ingen målepixels, analyseværktøjer eller reklamenetværk fra andre firmaer på siden, og skrifttyperne ligger på vores egen server.

Reklamer på stadion

De reklamer, der kan hænge på banderne på stadion, hentes fra vores egen server. De sætter ingen cookies, de følger dig ikke rundt, og de vises aldrig for børn under 13.

Hvorfor er der ikke et cookie-banner?

Efter reglerne om cookies skal en hjemmeside spørge om samtykke, før den gemmer eller læser oplysninger på din enhed, med mindre det er nødvendigt for at levere den tjeneste, du selv har bedt om. Det er netop det, vores cookies og den lokale lagring gør: de lader dig logge ind og spille. Derfor er der ikke noget at sige ja eller nej til. Begynder vi en dag at bruge noget, der kræver samtykke, spørger vi først.

Sådan sletter du det

Du kan altid slette cookies og lokal lagring i din browsers indstillinger. Logger du ud, slettes din login-cookie med det samme. Sletter du din profil i spillet, slettes dine oplysninger hos os også. Læs mere under Privatliv, eller skriv til os, hvis du har spørgsmål.

Læs også